Vedtægter
Vedtægter for Vinding Sportsforening
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Vedtægter for Vinding Sportsforening stiftet 5.4.1954 som en sammenlægning mellem Vinding Gymnastikforening og Vinding Boldklub stiftet 8.10.1948.
§1. Navn
Foreningens navn er Vinding Sportsforening (VSF).
§2. Formål
Vinding Sportsforenings formål er at få mennesker til at dyrke idræt, motion og andet fællesskab.
§3. Organisation
Foreningen består af et antal afdelinger, dvs. en "Fælles" og en afdeling for hver godkendte aktivitet.
§4. Hjemsted
Foreningens hjemsted er Vinding/Mølholm i Vejle Kommune.
§5. Spilledragt
Foreningens spilledragt er hvid trøje, sorte bukser og hvide strømper.
§6. Medlemsforhold
Stk. 1. Enhver kan optages enten som aktiv eller passiv medlem.
Stk. 2. Aktive medlemmers ind- og udmeldelse sker til den enkelte afdeling.
Stk. 3. Passive medlemmers ind- og udmeldelse sker i fælles afdeling.
Stk. 4. Sletning kan finde sted ved mere end 6 måneders restance.
Stk. 5. Ved optræden, som er uforenelig med foreningens formål og værdier, har hovedbestyrelsen bemyndigelse til at ekskludere vedkommende eller give karantæne.
§7. Generalforsamlingen
Stk. 1. Generalforsamlingen er øverste myndighed, og afholdes en gang årligt i august/september måned.
Der indkaldes til generalforsamling senest 14 dage før afholdelse ved bekendtgørelse i foreningens medlemsblad "Kontakt" og på foreningens hjemmeside.
Stk. 2 Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 3. Stemmeberettiget er alle medlemmer. For medlemmer under 16 år varetages stemmeretten af forældremyndighedens indehaver.
Stk. 4. Valgbare er medlemmer, der er fyldt 18 år.
Stk. 5. Generalforsamlingen bestemmer afstemningsmåden og er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 6. Ved vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal af de fremmødte medlemmer.
Stk. 7. Generalforsamlingens dagsorden omfatter:
- Valg af dirigent
- Aflæggelse af beretning
- Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
- Fremlæggelse af budgetforslag for det kommende år til godkendelse
- Indkomne forslag
- Valg
- Valg af formand
- Valg af næstformand
- Valg af 1-2 bestyrelsesmedlemmer
- Valg af 1-2 suppleanter
- Oplysning om valgte repræsentanter for de enkelte afdelinger
- Valg af revisor og revisorsuppleant
- Eventuelt
§8. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, hvis bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst en ½ af medlemmerne ved skriftlig henvendelse og med angivelse af hvilke forslag der ønskes behandlet, forlanger dette.
Stk. 2. Generalforsamlingen skal da afholdes senest 30 dage efter at bestyrelsen har modtaget dette forlangende, og indkaldelse skal ske senest 8 dage før ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside.
§9. Forretningsudvalg
Stk.1.Foreningens daglige ledelse foretages af et forretningsudvalg, bestående af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer
§10. Bestyrelsen
Stk.1. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand samt 1-2 bestyrelsesmedlemmer, som alle vælges på en generalforsamling samt en repræsentant fra hver afdeling.
Stk. 3. Formand og næstformand vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen således at der i lige år vælges formand og i ulige år vælges næstformand. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen på skift i lige og ulige år.
Stk. 4. Eventuelle suppleanter vælges for et år ad gangen. Suppleanter kan uden stemmeret deltage i bestyrelsens møder.
Stk. 5. Hvis et bestyrelsesmedlem, der er valgt på en generalforsamling, udtræder i en valgperiode; og der ikke er ledige valgte suppleanter, kan bestyrelsen optage et nyt medlem, der indtræder i bestyrelsen. Det nye medlem skal godkendes på førstkommende generalforsamling. Hvis-formand eller næstformand udtræder i en valgperiode, konstituerer bestyrelsen sig selv.
Stk. 6. Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Revisorerne afgår på skift hvert andet år. Revisorsuppleanten vælges for et år.
§11. Bestyrelsens arbejde
Stk. 1. Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden. Forretningsordenen beskriver bl.a. forretningsudvalgets beføjelser og opgaver.
Stk. 2. Bestyrelsen skal føre referat for generalforsamlinger og bestyrelsesmøder.
Stk. 3. Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil i alle forhold.
§12. Tegningsret
Stk. 1. Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden samt et medlem af forretningsudvalget.
Stk. 2. For alle foreningens økonomiske disponeringer, der ikke er medtaget i et godkendt budget og som overstiger det for året af bestyrelsen fastsatte minimumsbeløb, skal godkendes af den samlede bestyrelse.
Stk.3. Bestyrelsen kan meddele fuldmagt
Stk.4. Foreningens bestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for de af foreningen indgåede forpligtelser, for hvilken alene foreningen hæfter med sin formue.
§13. Afdelinger
Stk. 1. Foreningen har en række afdelinger. Oprettelse og nedlæggelser af afdelinger besluttes af bestyrelsen.
Stk. 2. Der afholdes årsmøde i hver afdeling en gang årligt i august eller september
Stk. 3. Indkaldelse til årsmøde sker senest 14 dage før afholdelse ved bekendtgørelse på afdelingens hjemmesiden, i medlemsbladet "Kontakt" eller ved personlig invitation til afdelingens medlemmer.
Stk. 4. På årsmødet vælges et afdelingsudvalg på minimum 3 personer, der alle vælges for 2 år ad gangen på skift i lige og ulige år. Udvalget konstituerer sig selv med en afdelingsformand/ afdelingsformandskab og en kasserer.
Stk. 5. Udvalget vælger blandt sine medlemmer en fast repræsentant til bestyrelsen.
Stk. 6. Årsmødernes dagsorden skal indeholde følgende punkter:
- Beretning for året
- Fremlæggelse af afdelingsregnskab
- Det kommende års aktiviteter for afdelingen
- Fremlæggelse af afdelingsbudget for det kommende år
- Valg af afdelingsudvalg
Stk. 7. Afdelingsudvalget fastlægger selv en forretningsorden.
§14. Regnskab og budget
Stk. 1. Regnskabsåret for Vinding Sportsforening løber fra den 1.7. til den 30.6.
Stk. 2. Årsregnskabet skal indeholde (i) beretning, resultatopgørelse, balance og tilhørende noter (ii), resultatopgørelse pr. afdeling samt (iii) foreningens budget for det kommende år.
Stk. 3. Grundlaget for foreningsbudgettet er afdelingsbudgetter
Stk. 4. Foreningens regnskab revideres af de valgte revisorer og udføres i henhold til den af bestyrelsen fastsatte revisionsvejledning
§ 15. Opløsning
Stk. 1. Foreningens opløsning kan kun ske ved en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af stemmeberettigede medlemmer er fremmødte, og mindst ¼ af de fremmødte medlemmer stemmer derfor. Er denne generalforsamling ikke beslutningsdygtig, kan bestyrelsen indkalde til ny generalforsamling, med minimum 8 dages varsel. Ved denne generalforsamling er almindeligt stemmeflertal tilstrækkeligt til vedtagelse af opløsning.
Stk. 2. I tilfælde af opløsning skal den tilstedeværende formue overgå til lokale velgørende formål efter generalforsamlingens skøn.
Vedtaget på generalforsamling 16.9.2025