Menu

Samværspolitik

Samværspolitik for Vinding Idræts Center

Formål

Formålet med en samværspolitik er at beskytte besøgende og medlemmer mod krænkelser.

Samværspolitikken skal medvirke til at sikre at der ikke er tvivl om, hvordan man som medlem, ansat eller frivillig opfører sig overfor hinanden i Vinding Idræts Center.

I det følgende bruges betegnelsen ”ansatte” for alle typer af ansatte samt frivillige der er tilknyttet VIC

Information om samværspolitikken

Bestyrelsen i VIC søger for at ansatte informeres om, hvad der er sunde og fornuftige omgangsformer i VIC. Information gives som minimum 1 gang årlig i forbindelse med vores frivilligsammenkomst.

Samværspolitikken skal være tilgængelig for alle på VIC’s hjemmeside

Samværsformer

Samvær i VIC foregår under forskellige vilkår og på mange forskellige måder. Samvær i VIC foregår under aktiviteter, i cafeteriet, i omklædningsrummene etc.

En samværspolitik kan derfor ikke omhandle alle konkrete situationer, men må nødvendigvis være overordnede ”spilleregler”, som alle accepterer og har pligt til at efterleve.

De overordnede ”spilleregler” i VIC er følgende:

I VIC taler vi ordentlig til hinanden.
I VIC er vi opmærksomme på, at enhver fysisk kontakt, skal respektere den enkeltes grænser.
I VIC respekteres et ”nej”
I VIC griber ansatte ind, hvis der opleves opførsel eller adfærd, som ikke er i overensstemmelse med VIC’s samværspolitik.

Undgå misforståelser.

Alle ansatte skal være opmærksom på ikke at bringe sig i en situation, hvor der kan opstå misforståelser om hensigten.
Hvis en ansat føler at vedkommende er kommet i en situation, der kan misforstås af andre, kan den ansatte kontakte formanden for at drøfte om episoden giver anledning til, at der skal tages kontakt til de involverede eller deres forældre, for at sikre at der ikke er sket misforståelse eller for at rydde misforståelser væk.

Hvis der opstår mistanke om krænkelser

Bestyrelsen har udpeget formanden til at være kontaktperson, der på VIC’s vegne træffer beslutning om, hvad der skal gøres i forbindelse med en henvendelse om krænkelse.

Kontaktpersonen har ansvaret for at der tages kontakt til den mistænkte person, til den der er blevet krænket og eventuelle andre.

Kontaktpersonen sørger for kontakt til myndigheder, f.eks. socialforvaltning og politi og er den eneste, der på vegne af VIC der udtaler sig til pressen.

Konstateres der en krænkelse, skal kontaktpersonen straks informere barnets forældre og samtidig orientere om muligheden for hjælp fra det offentlige. Samarbejdet med den person, der har begået overgrebet (krænkelsen) opsiges øjeblikkeligt, og sagen anmeldes til politiet.

Under samtalen med krænkeren skal der være mindst 2 personer til stede, og det skal sikres, at krænkeren ikke efter samtalen overlades til sig selv, men at der er pårørende eller professionel bistand til stede hos krænkeren.

Kontaktperson har også ansvaret for at VIC’c medlemmer informeres, således at der ikke opstår sladder og rygtedannelser.

Børneattester

Den enkelte ansat skal give skriftlig tilladelse til at børneattesten indhentes. Det sker ved underskrift på indmeldelsesblanket for frivillige. Hvis den enkelte ansat ikke vil give tilladelse, kan vedkommende ikke være frivillig i foreningen.

I VIC indhenter vi børneattest på alle frivillige og ansatte.

Ved ansættelse i VIC skal der oplyses CPR nr. og der indhentes børneattest. Når børneattest er indhentet destrueres CPR nr. i foreningens systemer, og børneattesten opbevares i foreningens E-boks, hvor kun formanden og yderligere en person fra bestyrelsen har adgang.

Der indhentes som minimum børneattester hver 3. år, og når børneattester er indhentet noteres dette i førstkommende bestyrelsesreferat.

Vedtaget på bestyrelsesmøde den 8.8.2023.

VIC - Nyheder 17. december kl. 16:18
VIC - udskiftning af taget - OPDATE for uge 51 - HALLEN ER LUKKET.
Luk